Generel information

Swedish Match North Europe AB ("Swedish Match", "vi") anvender det gældende retsgrundlag for behandling af personoplysninger og bestræber sig hele tiden på at sikre, at din integritet er optimalt beskyttet. Denne Erklæring om beskyttelse af personoplysninger skal hjælpe dig til at forstå, hvordan vi bruger de personoplysninger, du giver os, når du – for eksempel – opretter en konto eller køber produkter på www.zyn.com ("hjemmesiden") (bortset fra underdomænet us.zyn.com).

Hvem er dataansvarlig for dine personoplysninger?

Swedish Match North Europe AB, virksomhedsregisternummer 556571-6924, SE-118 85 Stockholm, Sverige, tlf.: +46 (0)200 113 114, er dataansvarlig for behandling af de personoplysninger, du giver os. 

Hvis du har spørgsmål til Swedish Matchs behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os på customerservice@swedishmatch.com.

Til hvilke formål behandler Swedish Match dine personoplysninger?

Vi behandler primært dine personoplysninger for at opfylde vores forpligtelser over for dig – for eksempel administrere din brugerkonto, håndtere dine produktordrer, udsende nyhedsbreve og yde service og support. Du kan læse mere om de enkelte formål samt om retsgrundlaget for vores behandling nedenfor.

For kunder på hjemmesiden

Når du bestiller produkter på hjemmesiden, beder vi dig blandt andet om angive dit CPR-nummer eller din alder samt kontaktoplysninger, så vi kan behandle din ordre. Dit CPR-nummer eller oplysningen om din alder bruger vi til at få bekræftet, at du er myndig. Retsgrundlaget for behandling af dit CPR-nummer eller oplysningen om din alder er vores legitime interesse i at sikre os, at vi kun sælger nikotinholdige produkter til personer over 18 år. Andre personoplysninger, for eksempel kontaktoplysninger, bruger vi til at administrere og levere ordren og til at yde service. Retsgrundlaget for dette er, at behandlingen er nødvendig for, at Swedish Match kan opfylde aftalen med dig. Hvis du ikke angiver de oplysninger, vi anmoder om, når du afgiver en ordre, kan du ikke gennemføre købet.

Swedish Match gemmer også din ordrehistorik, dvs. oplysninger om de produkter, du har bestilt, mængden, datoen og prisen. Vi gemmer denne dokumentation for at kunne tilbyde dig kvalificeret service, efter at du har afgivet din ordre, og for at håndtere eventuelle reklamationer samt overholde gældende lovkrav. Retsgrundlaget for denne behandling er vores legitime interesse i at yde god service, og dermed muliggøre sikker brug af vores produkter, og at gøre det muligt for os at foretage de nødvendige vurderinger, opfylde vores forpligtelser og beskytte vores rettigheder i forbindelse med reklamationer. Swedish Match behandler desuden dine kontaktoplysninger og din ordrehistorik med henblik på markedsanalyse. Retsgrundlaget for denne behandling er vores legitime interesse i at udføre sådanne analyser for at kunne evaluere og forbedre vores produkter.  

Dine personoplysninger kan også blive behandlet med det formål, at vi kan opfylde vores retlige forpligtelser i henhold til blandt andet den svenske regnskabslov. 

Direkte markedsføring 
Vi behandler desuden din e-mailadresse og ordrehistorik med henblik på markedsføring. Markedsføringen omfatter at udsende nyhedsbreve og specialtilbud på produkter i vores sortiment via e-mail. Du har ret til at modsætte dig markedsføringen, og du kan også til enhver tid vælge at afmelde dig vores nyhedsbreve og anden markedsføring via e-mail. For at afmelde dig skal du kontakte os på customerservice@swedishmatch.com eller benytte afmeldingslinket i de enkelte nyhedsbreve/e-mails. Retsgrundlaget for vores behandling af din e-mailadresse er vores legitime interesse i at markedsføre vores produkter til eksisterende kunder. 

Hvor lange opbevarer vi personoplysninger?
Vi behandler dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at administrere din ordre og yde dig service samt håndtere eventuelle reklamationer og aktuelle lovkrav, dog højst et år efter at du har afgivet ordren, hvis vi ikke har en retlig forpligtelse til at opbevare oplysningerne længere. Såfremt du ikke har modsat dig at modtage nyhedsbreve og anden markedsføring via e-mail, vil vi desuden bruge din e-mailadresse til markedsføring af lignende produkter i op til et år efter din seneste ordre.

For personer med brugerkonti

Når du opretter en brugerkonto på hjemmesiden, beder vi dig angive bestemte oplysninger om dig selv, herunder dit navn og din e-mailadresse. Vi behandler disse personoplysninger for at kunne oprette og administrere din konto. Retsgrundlaget for denne behandling er vores legitime interesse i at stille en brugerkonto til din rådighed og administrere denne. Når du afgiver en ordre og er logget på din konto, gælder de formål og retsgrundlag, der er nævnt ovenfor under "For kunder" også. Hvis du ikke angiver de oplysninger, vi anmoder om, når du opretter en konto, kan du ikke oprette kontoen. Det betyder dog ikke, at du er udelukket fra at bestille produkter på hjemmesiden. Du kan til enhver tid logge på "My pages" og opdatere hovedparten af de personoplysninger, du har angivet. 

Vi sletter din konto, hvis du ikke har været logget på din konto eller ikke har afgivet en ordre i ét år, eller hvis du ikke har underrettet os om, at du ønsker at beholde din brugerkonto. 

For abonnenter på nyhedsbrevet

Når du underretter os om, at du ønsker at modtage vores nyhedsbrev, angiver du din e-mailadresse, som derefter behandles med henblik på markedsføring. Retsgrundlaget for denne behandling er vores – og din – legitime interesse i at administrere udsendelsen af nyhedsbreve. Du kan til enhver tid kontakte os for at afmelde dig vores nyhedsbrev. Det gøres nemmest på customerservice@swedishmatch.com. Du kan også afmelde dig via linket i nyhedsbrevet.

Vi sletter din e-mailadresse i det øjeblik, du annullerer dit abonnement på vores nyhedsbrev eller på anden måde gør indsigelse mod at modtage markedsføring fra os. 

For personer, der kontakter kundeservice

Når du kontakter kundeservice, behandler vi de eventuelle personoplysninger, du afgiver, for at administrere din kundeservicesag. Retsgrundlaget for denne behandling er vores – og din – legitime interesse i at administrere din sag. Dine personoplysninger kan også blive behandlet med det formål, at vi kan opfylde vores retlige forpligtelser i henhold til eksempelvis den gældende lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Retsgrundlaget for denne behandling er vores legitime interesse i at yde god service.

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe sagen er åben, og sletter oplysningerne, så snart sagen er afsluttet. 

For besøgende på hjemmesiden

Når du besøger hjemmesiden, indsamler vi oplysninger om din IP-adresse (se også Swedish Matchs Information om cookies). Bemærk, at visse andre virksomheder end Swedish Match også indsamler din IP-adresse, når du besøger hjemmesiden, i forbindelse med brug af tredjepartscookies. Hvordan dette sker, og hvordan du kan begrænse eller slå cookies fra i din internetbrowser, er beskrevet i Swedish Matchs Information om cookies

Vi anvender din IP-adresse til at forebygge rettighedskrænkelser, fejl og andre former for misbrug af vores tjenester på hjemmesiden, for at køre statistik om besøgende på hjemmesiden, for at opdatere og forbedre hjemmesiden samt for at markedsføre vores produkter. Retsgrundlaget for denne behandling er vores legitime interesse i at forhindre misbrug og i at have en velfungerende hjemmeside og at markedsføre vores produkter.  

Hvem videregiver vi dine personoplysninger til?

Swedish Match kan videregive dine personoplysninger til andre selskaber i Swedish Match-koncernen samt til samarbejdspartnere, for eksempel i forbindelse med levering af IT- og abonnementstjenester. Disse modtagere behandler kun dine personoplysninger på vores vegne og i henhold til vores instrukser. Swedish Match træffer alle passende juridiske, tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre, at dine personoplysninger behandles sikkert og med et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau ved overførsel eller videregivelse til udvalgte modtagere af denne art.

Swedish Match kan også videregive dine personoplysninger til andre selskaber, som behandler dine personoplysninger uafhængigt, uden for vores kontrol, såsom selskaber der håndterer transport af varer eller betalingsløsninger. Vi videregiver kun dine personoplysninger til sådanne selskaber med det formål at opfylde vores forpligtelser over for dig. Når dine personoplysninger videregives til disse selskaber, som er uafhængige dataansvarlige, behandles dine personoplysninger i overensstemmelse med indholdet af disse selskabers erklæring om beskyttelse af personoplysninger. 

Swedish Match kan også videregive dine personoplysninger til offentlige myndigheder, hvis vi er forpligtet til dette i henhold til loven, eller ved mistanke om kriminelle forhold. 

Hvor behandler vi dine personoplysninger?

Dine personoplysninger vil primært blive behandlet inden for EU/EØS, men kan også blive overført til et land uden for EU/EØS, såsom De Forenede Stater, for eksempel hvis vi videregiver dine personoplysninger til andre selskaber i Swedish Match-koncernen. 

Swedish Match overfører kun dine personoplysninger til et land uden for EU/EØS, hvis der foreligger et retsgrundlag for at gøre dette samt tilstrækkelige garantier for, at dine personoplysninger vil blive behandlet på en lovlig måde. I sådanne tilfælde træffer Swedish Match alle passende juridiske, tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre, at dine personoplysninger behandles sikkert og med et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, der kan sidestilles med beskyttelsesniveauet i EU/EØS.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Vi opbevarer kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt til det formål, der ligger til grund for, at du har afgivet oplysningerne. Læs mere under de enkelte formål ovenfor.  

Vi kan også opbevare dine personoplysninger i en længere periode, hvis det er nødvendigt for at opfylde en retlig forpligtelse, som kræver behandling i overensstemmelse med gældende lovgivning, eller for at vores retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares.

Hvad er dine rettigheder?

Du har bestemte specifikke juridiske rettigheder, som du kan håndhæve over for os. Nedenfor følger en oversigt over disse rettigheder. 

Ret til indsigt/udtræk fra registret. Du har ret til at vide, hvilke personoplysninger om dig, vi behandler. Efter anmodning fra dig oplyser vi dig skriftligt uden beregning om vores behandling af dine personoplysninger.  

Ret til dataportabilitet. Du har ret til at anmode om en kopi af de personoplysninger, du har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format. Såfremt det er teknisk muligt – hvilket afgøres af Swedish Match – har du også ret til at anmode om, at vi transmitterer disse personoplysninger til en anden dataansvarlig. Retten til dataportabilitet gælder for personoplysninger, der behandles gennem automatiske midler, og er baseret på en aftale med dig.  

Ret til berigtigelse af urigtige personoplysninger. Du har ret til at anmode os om at berigtige urigtige eller ufuldstændige personoplysninger om dig. Hvis du har en brugerkonto, kan du også logge ind på kontoen og berigtige visse urigtige personoplysninger. 

Ret til sletning af visse personoplysninger. Du har ret til at anmode os om at slette dine personoplysninger under visse omstændigheder, for eksempel hvis dine personoplysninger ikke længere er nødvendige til at opfylde de formål, hvortil vi indsamlede dem, hvis du gør indsigelse mod vores vægtning af legitime interesser, og vores legitime interesse ikke understøttes, hvis du gør indsigelse mod behandling med henblik på direkte markedsføring, hvis dine personoplysninger er blevet behandlet på en ulovlig måde, eller hvis dine personoplysninger skal slettes for at overholde en retlig forpligtelse. 

I visse tilfælde skal vi trods din anmodning opbevare dine personoplysninger som følge af lovkrav, såsom regnskabs- og skattelovgivningen, eller hvis vi for eksempel skal opbevare bestemte personoplysninger, for at vores retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares.  

Ret til begrænsning af behandling af dine personoplysninger. Du har i visse tilfælde ret til at kræve begrænsning af vores behandling af dine personoplysninger. Hvis du for eksempel har bestridt rigtigheden af dine personoplysninger, kan du anmode om begrænsning af behandling, indtil vi har haft mulighed for at fastslå, om personoplysningerne er korrekte.

Ret til indsigelse mod vores behandling af personoplysninger. Du har, under visse omstændigheder, ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. 

Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling, som er baseret på retsgrundlaget for vores legitime interesse. Vi kan dog fortsætte med at behandle dine personoplysninger trods din indsigelse mod behandlingen, hvis vi påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for din interesse i beskyttelse af dine personoplysninger. 

Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger med henblik på direkte markedsføring. Hvis du gør indsigelse mod sådan behandling, indstiller vi – uden unødig forsinkelse – al direkte markedsføring over for dig.

Cookies

Vi bruger cookies, når du besøger hjemmesiden. Læs mere om, hvordan vi bruger cookies, i vores Information om cookies.

Klager til tilsynsmyndighed

Hvis du ønsker at klage over Swedish Matchs behandling af dine personoplysninger, har du ret til at indsende klage til en datatilsynsmyndighed. Du kan få yderligere information ved at kontakte din nationale datatilsynsmyndighed (kontaktoplysninger for datatilsynsmyndigheder i EU findes her).

Hvis du ønsker at fremsætte anmodning om en udskrift fra registret, om dataportabilitet, berigtigelse eller sletning – eller at fremsætte indsigelse eller at fremsætte anmodning om begrænsning – bedes du kontakte os på customerservice@swedishmatch.com.

 

Hvordan beskytter vi dine personoplysninger?

Swedish Match træffer de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte dine personoplysninger. Vi anvender eksempelvis Secure Socket Layer (SSL), en protokol til sikker overførsel af data.

Links til andre hjemmesider

Hjemmesiden kan indeholde links til andre hjemmesider. Denne Erklæring om beskyttelse af personoplysninger gælder kun for hjemmesiden. Swedish Match er ikke ansvarlig for andre hjemmesiders behandling af personoplysninger, og du opfordres derfor til at læse den pågældende hjemmesides persondatapolitik.

Ændringer i denne Erklæring om beskyttelse af personoplysninger 
Swedish Match forbeholder sig ret til at foretage ændringer i denne Erklæring om beskyttelse af personoplysninger. Sådanne ændringer skal offentliggøres på hjemmesiden. 

Seneste opdatering af denne Erklæring om beskyttelse af personoplysninger: 12. december 2018 (Version 1.2)

 

Produktet er tilføjet til din indkøbskurv!
Fortsæt til kassen
Produkterna är tillagda i din varukorg!
Fortsæt til kassen
Produktet kunde inte läggas till i din varukorg, slut i lager.